Det forholdsvist nye brand, Wood If, laver simpelthen de mest geniale børnemøbler. De har et praktisk og simpelt design og er, som navnet antyder, alle lavet i træ. Dét, der gør dem så geniale, er, at de skal samles helt uden brug af værktøj.
Nemme løsninger
Og hvis der er noget, jeg er fan af, så er det lette løsning. Når noget kan klares enkelt, hurtigt og ikke kræver, at man er handy. Det er hverken Christian eller jeg selv nemlig. Faktisk er jeg den mest handy af os og det er lidt sørgeligt.

Hvem er Wood If?
Wood If er et lille firma ejet af et forældrepar, der naturligvis selv går meget op i indretning. De har fokus på gode opbevaringsløsninger samtidig med, at der på børneværelset skal være plads til både leg og søvn. Og de har altså knækket koden til at lave møbler, som enhver idiot kan samle. Jeg tænker især, at det må være populært hos aleneforældre, haha! Ja, faktisk, hvis man har lidt større børn, kan de jo få lov at samle deres egne møbler. Det kan man helt sikkert få en leg og stolte børn ud af!

Praktisk opbevaring og hjælpemiddel
Det startede i sin tid med, at jeg købte skamlen Mia. Rosa skulle lidt vænnes af med at blive løftet op til ting, idet min ryg var ret belastet af graviditeten med Huxi. Så den blev rykket lidt rundt alt efter, hvad vi skulle, men nu bruger vi den primært på badeværelset til håndvasken.
Da vi så satte ind på at få rykket om på børneværelset og finde gode opbevaringsmuligheder, købte jeg reolen Vera. Den har jeg så fyldt med de fine Aykasa kasser, som altså rummer børnenes legetøj. Legetøj, vi dog stadig mangler at få sorteret gevaldigt i, haha! Men meningen er altså, at hver kasse skal have sin egen kategori af legetøj. Og det gode ved at opbevare synlig på reolen er, at det er “i børnehøjde”, så Rosa (og Huxi til den tid) selv kan finde det frem, der skal leges med. Det er meget smartere end at proppe alt i en lukket kiste.

Vi har desuden købt 2 af de fine hylder, som skal hænges op ved puslebordet. Og så skal vi have enten bogkassen Anna eller nyhederne tallerkenrækken Dicte eller Sigrid, som altså skulle bruges til bøger. Det ender sgu næsten med, at børneværelset kun består af Wood If møbler.
Hvad synes du? Er det ikke genialt?
PS: Læs flere indlæg om livet med børn her.
Skriv et svar