Jeg har haft 2 tasker med mig alle vegne de sidste 9,5 måneder. En pusletaske og min faste skuldertaske. Nogle gange har jeg haft brug for mere plads end i skuldertasken, så pludselig har jeg haft 2 halvstore tasker med mig.
Ændrede behov
Jeg havde først en pusletaske fra CamCam, som er ganske fin til det mest nødvendige og helt fin til babyer. Men nu, hvor Rosa er lidt ældre, er der bare brug for flere ting. Det er f.eks. en vandflaske, en tandbørste og snacks. Og så bliver der hurtigt proppet.

Så nu har jeg købt en taske, der kan det hele. Og som endda ligner en dametaske mere end en pusletaske. Det er nemlig tanken bag designet, at den skal bruges til begge dele. Kort sagt: den perfekte taske for en mor til et blebarn! Det er Christina Dueholm, der har designet tasken i samarbejde med Markberg. Modellen hedder Lily Bag efter Christinas egen datter.

Jeg kan tydeligt mærke, at Christina har lagt mange tanker i tasken. Og det kan også mærkes, at hun selv er mor og samtidig stilbevidst. Tasken er først og fremmest ganske rummelig. Den ser måske ikke ud af meget, men indvendig er den virkelig smart indrettet.
Fordelene ved pusletasken
Det er skønt med den rummelige, smart indretning. Der er plads til bleer, stofbleer, vandflaske og/eller sutteflaske, snacks og så også ens egne nødvendigheder. For eksempel pung, håndcreme og brilleetui.
En anden fordel er, at Christina har designet den til at kunne hænge over styret på barnevognen. Der er knapper i stropperne, så den kan klikkes fast. På den måde kan den ikke bare glide af eller komme til at hænge for lavt. Det gør det også nemt lige at hive en vandflaske frem.

Personliggørelse af tasken
En anden ting, der var vigtigt for Christina, var, at tasken blev personlig. Derfor kan man tilvælge at få den indgraveret. Det, synes jeg, er en rigtig fin detalje. Jeg har fået indgraveret “Wandel” – det har jeg, fordi vi ved, at vi skal have flere børn en dag og så ville det være synd kun at have “Rosa” på.
Tasken findes i læder her og i ruskind her.
PS: Mere Med børn her.
Skriv et svar