Da vi fik Rosa, havde jeg en idé om, at jeg skulle lave månedlige indlæg på bloggen. Med en status på hende eller nærmere, hvordan det gik med at være mor. Men det gjorde jeg aldrig. Jeg lavede vist et, da hun var 1 måned og det blev sidenhen slettet. Jeg gjorde det ikke, dels pga. manglende tid og dels, fordi det føltes for privat. Og sårbart. Jeg var jo lige blevet mor. Jeg hvilede dog meget mere i rollen end jeg havde forestillet mig. Og nu endnu mere efter, at jeg er blevet mor til to. Og derfor fik jeg også lyst til at lave en form for statusindlæg for hvert barn.
Vuggestue og hverdagsrutiner
Rosa går i vuggestue og efter lockdown startede vi hende stille og roligt op igen. Vores hverdagsrutine fungerer fint for os alle. Huxi og jeg sover i soveværelset, så jeg står op, når han gør. Som regel står Rosa så op, når vi er kommet ind i stuen. Jeg laver morgenmad, vi spiser og alt dét med tøj, solcreme og tandbørstning bliver klaret. Så følger enten Christian eller jeg Rosa over i vuggestuen. De fleste dage jubler hun faktisk over at skulle i vuggestue og remser navne op på de andre børn, som hun vil lege med. Og når hun bliver hentet, løber hun os i møde og siger altid farvel til de andre, før vi går.
Læs også: En rolig opstart
Når hun kommer hjem fra vuggestue, afhænger det selvfølgelig af hendes humør, hvad vi laver. Nogle dage er hun så brugt, at hun bare vil sidde i sofaen med noget kørende i TV. Andre dage vil hun lege eller tegne. Eller spise/snacke. Hun vil meget tit spise snacks (ostehaps, figenstang, frugt). Til gengæld spiser hun ret lidt til aftensmad.
Sprog, udvikling og størrelse
Sproget har hun haft et godt tag på længe. Efter hendes første ord (“hej”) kom der forholdsvist hurtigt flere og flere ord på. Hun har snakket i sætninger siden omkring halvandet års alderen og nu bliver sætningerne længere og længere. Hun er også meget empatisk, god til at trøste både børn og voksne og så er hun vild med knus og kys.
Hendes evne til at lege og fordybe sig i ting kan også stadig overraske mig. Det er tydeligt, at hun har en god fantasi. Hun vil gerne lege med os, men hun kan også sagtens finde på at lege selv i sin egen lille verden. Vi stornyder begge dele.
Læs også: Overgangen til eget værelse
Og så er hun en stor pige. Med sine 2 år og 4 måneder bruger hun nu str. 98/104 i tøj. I noget tid brugte hun 92/98 og så gik det lige pludselig hurtigt og næsten alt i 92 blev for småt. Det har betydet et par online-ordrer og ture til Børneloppen.
Søvn og putteritualer
Hun sover fortsat lur hver dag i vuggestuen, omtrent efter frokosttid. Men det er efterhånden sket et par gange herhjemme, at hun har skippet luren helt. Vi har forsøgt, men måtte opgive efter en time. De dage har hun så til gengæld været til at putte lidt tidligere om aftenen.
Vi bestræber os på at spise omkring 17:30, af og til 18:00, så begge børn ikke bliver puttet sent. Rosa bliver puttet et sted mellem 19 og 19:30, alt efter hvad dagen har budt på eller om hun har sovet lur. Hun sover på eget værelse nu. Helt lavpraktisk kommer hun ind i seng, hun får en kop vand ind, vi (den, der nu putter hende) synger et par gange, siger godnat og går ud. Lige dér skal vi helst være så stille som muligt, for hvis hun kan høre os, kalder hun hele tiden. Men hvis vi er stille, falder hun oftest i søvn inden for kort tid.
Hvordan går det med dit barn/dine børn? Og det at være mor helt generelt? Er det noget, du hviler i?
Skriv et svar