Tilbage i mine helt tidlige blog-dage yndede jeg at udgive et indlæg med månedsønsker enten under titlen Monthly Wanted eller Månedsønsker. Det stoppede jeg dog med af flere årsager. For det første kom det nogle gange til at virke fremtvunget, at jeg sad og fandt noget, der kunne tjene til indlæggets formål. For det andet blev jeg faktisk lidt bange for, at de, der sad derude, tænkte, at jeg købte alle tingene hver måned. Men nu har jeg længe haft lyst til at genoplive føljetonen, så det gør jeg altså. Det skal trods alt tages for, hvad det er – ønsker. Noget bliver købt (på et tidspunkt), andet bliver ikke.

Jeg skal love for, at det blev koldt her i vinterens sidste officielle måned. Især da sneen også begyndte at dale her! Jeg havde ellers opgivet at anskaffe mig en flyverdragt, fordi vinteren havde været mild, men nu er overvejelserene dér igen. Varme sutsko er et must om vinteren, men jeg har ikke kunnet finde de helt rette – disse ser dog ud til at være noget nær et perfekt bud. Chunky støvler, en lækker cardigan i uld og alpaca og pæne, bløde strømper er også alt sammen noget, der kan hjælpe kroppen imod vinterkulden.
- Cardigan i uldblanding fra & Other Stories
- Foret flyverdragt fra Global Funk
- Varme hjemmefutter fra The Cozy Sheep
- Chunky støvler fra & Other Stories
- Strømper i økologisk bomuld fra WORON
Hvad står på din ønskeliste for tiden?
PS: Mere Monthly Wanted her.
Skriv et svar