Egentlig havde jeg forestillet mig, at min første erfaring med MDerma skulle gøres med noget af deres ansigtspleje. Jeg har hørt meget godt om ansigtscremerne især. Men da jeg stod og manglede en bodylotion, besluttede jeg mig altså for at prøve MD22 Carbamide Lotion 7,5%, da jeg gik på jagt i min lokale Matas. (reklamelinks)

Fed creme uden klistret fornemmelse
Jeg var dog lidt bekymret for, om den nu blev for fed og dermed ikke ville absorberes så hurtigt. Jeg har tør hud på ben og skuldre især, så derfor ved jeg jo godt, at fede creme er gode for mig. Jeg hader bare at gå rundt med den dér klistrede fornemmelse. Og med 2 små børn gælder det om at blive færdig og komme i tøjet hurtigst muligt.
Men mine tanker blev gjort til skamme. Allerede første gang, jeg brugte MD22 Carbamide Lotion, blev jeg overrasket over hvor hurtigt, den trængte ind. Den absorberes lynhurtigt, men efterlader stadig den bløde fornemmelse. Jeg har nemlig også prøvet body lotions, der blev absorberet hurtigt, men dernæst følte jeg, at jeg lige så godt kunne have undladt at smøre mig ind i noget. Sådan er det slet ikke med denne body lotion! (reklamelink)
Læs også: NYX #thisiseverything Lip Scrub | Kom tørre læber til livs

Ingen kraftig lugt
Et andet plus er, at der ikke rigtig er nogen lugt fra denne body lotion. Selvfølgelig lugter alt af noget, men den er så mild, at jeg intet lægger mærke til. Det er et plus for mig, da jeg så ikke føler sig helt overmandet af den lugt resten af dagen. Og jeg kan frit tage en parfume på uden at tænke over, om det vil blive for meget oven i lugten fra min body lotion.
Jeg var imponeret lige fra første brug og det har ikke ændret sig sidenhen. MD22 Carbamide Lotion 7,5% er hurtigt strøget til tops som en favorit hos mig. Det bliver helt klart den body lotion, jeg kommer til at sværge til fremover. Den kan, som nævnt, findes i Matas. (reklamelink)
Skriv et svar