Mamalicious kendte jeg faktisk, inden jeg blev gravid. Derfor var det et af de første steder, jeg kiggede efter ventetøj. Jeg er hovedsageligt gået efter det billigste ventetøj, da det jo netop er en begrænset tid, jeg skal bruge det. Derfor følte jeg også, at Mamalicious’ prisklasse måske ikke lige passede til noget, jeg kunne retfærdiggøre at købe i forhold til den begrænsede tid. Men jeg skal jo stadig have noget behageligt og gerne pænt at have på.

Kjole Mamalicous | Taske Marie Jedig x Markberg
Leopardkjolen fra Mamalicious faldt jeg hurtigt pladask for – og til mit held kom den på udsalg hos ASOS. Den var på udsalg med en gevaldig besparelse, så den nåede ned i en prisklasse, jeg sagtens kunne være med på. Derfor bestilte jeg den hjem og jeg har også allerede flere anledninger, hvor jeg planlægger at have den på. For eksempel fylder Christians mor snart rundt og til den tid er min mave nok også blevet endnu større.

Kjolen er vildt behagelig at have på, den falder flot og så er den fremstillet i 100% viskose. Her hænger den bare løst, men der er også et bånd med, der kan bindes om livet. Så kan du virkelig fremhæve maven, men du kan også lade den hænge løst – f.eks. når maven er for stor til, at du kan holde bindebåndet ud.
Skriv et svar