Gravid Uge 20 – Vol. 2

Jeg er nu i graviditetsuge 20. Det betyder, at jeg er halvvejs. Når jeg skriver dét, føles det nærmest som, at det værste er overstået. Men jeg ved, af erfaring, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Når jeg kigger i kalenderen, virker det nu alligevel også, som om tiden er gået hurtigt. Og bagefter mister jeg lidt modet igen, når jeg ser hvor langt, der egentlig er mellem september 2019 og februar 2020.

Ventejeans H&M | Sneakers Steve Madden

Det er nemlig heller ikke en fest for mig at være gravid denne gang. Igen var også dårligdom, der gav anledning til overhovedet at tage en graviditetstest. De første mange uger har jeg været plaget af opkast, kvalme, hovedpine og svimmelhed. Det har ikke været let, når jeg samtidig har Rosa at tage mig af. Men det har selvfølgelig givet mig noget plads til mig selv, når hun så har været i vuggestue.

Forværring af eksisterende gener

Jeg har i forvejen lavt blodtryk og kronik hovedpine, hvilket begge er blevet forværret af graviditeten. Det var det samme, da jeg ventede Rosa, så det er ikke helt fremmed for mig. Det føles nok bare hårdere, fordi jeg samtidig har hende om benene. Og så har jeg revet noget til mig, der lidt overskygger de andre ting: bækkenløsning. Som jeg også havde i min første graviditet. Hvad gener angår, minder mine graviditeter indtil videre om hinanden.

Læs også: Babybæring | Min historie + Tula Explore bæresele

Nervevrag

Og så er der selvfølgelig alle de pokkers hormoner, man bliver overfuset af. Jeg er især meget følsom omkring min rolle som mor, min opdragelse af Rosa og dårlig samvittighed over for hende. Og så rumsterer spørgsmålet om, hvorvidt jeg overhovedet kan finde ud af at være mor til 2, konstant i mit hoved. Egentlig føler jeg mig bare som et nervevrag.

På en mere positiv side, så er jeg begyndt at mærke liv. Jeg har mærket lidt skvulp i noget tid, men nu kan jeg genkende det som rigtig bevægelser fra babyen derinde. Og altså ikke bare organer, der rykker på sig for at gøre plads. Jeg kan så småt fornemme det med hånden uden på maven nu, men der går jo nok lidt tid, før det bliver vildt tydeligt. Om en måneds tids skal jeg mærke liv hver dag. Vi har været til scanning i dag og alt er fuldstændig, som det skal være. Det har lige taget toppen af nerverne. Og det betyder også, at vi kender kønnet nu(!)