December 2020 er på en måde, som december plejer at være og så alligevel helt anderledes. Der er stadig pyntet op til jul i butiksvinduerne, husene stråler af lys i forskellige farver og honninghjerterne er lagt frem hos bageren. Til gengæld er juletræstændinger aflyst, der er ingen boder med brændte mandler og vi kan ikke smile til hinanden, fordi alle går rundt med mundbind på.

Jeg har stadig optur over at have fundet matchende juletøj til børnene. Begge sæt er fundet i Børneloppen, men på forskellige stande og forskellige dage. Heldigt!
Hvis vi holder os inden for hjemmets vægge, så er julen lidt ekstra speciel i år. Rosa er blevet gammel nok til nogenlunde at forstå, hvad der foregår. Hun snakker om nisser, risengrød, julepynt og at pynte juletræ i ét væk. Og så er det Huxi første jul, hvilket altid er noget særligt. Måske især for mig, der altid har haft julen noget så kær.
Læs også: Odsherred Zoo | Sommer 2020

De fineste juledekorationer, som Rosa har lavet i vuggestuen <3

Vi har officielt takket ja til vuggestueplads til Huxi pr. 1. februar 2021

Rosa har været med til at pynte vores juletræ <3
(Det første, jeg nogensinde har købt!)
Rosa sover på sit eget værelse, men hun er begyndt at komme ind i soveværelset om morgenen. Nogle gange kan vi ligge og putte lidt, andre gang vågner Huxi helt op og så er der ingen vej tilbage. Når vi så er stået op, starter morgenen ud med at kigge i nissesækken og åbne gaver, før vi spiser morgenmad. Hvilket nogle gange har resulteret i, at Rosa har spist chokolade-snemænd inden morgenmad, ahem.
Hvordan er din december gået indtil videre? Er du helt klar til juleaften? Bliver den anderledes for dig i år i forhold til de andre år?
Skriv et svar