Hauls ender da næsten med at tage over, for nu har jeg også lige et lille Dåseshoppen haul klar. Jeg har også overvejet at lave hauls, når jeg har været på shopping i Børneloppen, for der kommer jeg som regel hjem med et godt læs. Men det holder jeg nok bare til Instagram.

Indeholder reklamelinks
GOSH har netop relanceret deres webshop og det er hos GOSH, du finder Dåseshoppen. Det er her, du kan finde alle Pudderdåsernes produkter online. I anledning af relancering, gav GOSH 25% på alt på hjemmesiden sidste weekend – dermed også Pudderdåserne. Det benyttede jeg naturligvis til at få købt både nogle kendinge og lidt nyt til samlingen.

CREMEN Til Tør Hud og Alt I En Creme
Måske du har læst mit indlæg om perioral dermatit? Her har jeg nævnt, at min nye hudplejerutine kommer til at indeholde CREMEN Til Tør Hud om morgenen og Alt I En Creme om aftenen. Jeg har før brugt Alt I En Creme om aftenen og været ganske tilfreds. Dog havde jeg kun en prøve på 30 ml, så nu udnyttede jeg rabatten til at få købt en fullsize. CREMEN Til Tør Hud er en ny lancering, som Pudderdåserne selv fortæller, er som skabt til at få styr på PD. Tør hud har jeg også døjet med så længe, jeg kan huske, så jeg er spændt på at afprøve den.

Alt I En Sæbe og Peeling Shampoo
Jeg har efterhånden købt Alt I En Sæbe et par gange. Det er den hidtil bedste håndsæbe, vi har haft stående på håndvasken og derfor kan jeg ikke forestille mig, at vi kommer til at skifte den ud igen. Derfor var det også oplagt at bestille den hjem med den gode rabat.

Peeling Shampoo er lavet til at få styr på en irriteret hovedbund og dét har jeg haft længe. Indimellem får jeg udbrud af skæl, som jeg dog forholdsvist let kan holde nede med en skælshampoo. Men det ændrer ikke på, at jeg stadig har en kløende fornemmelse i hovedbunden. Jeg kæmmer mit hår rimelig ofte, fordi det kan klø så meget, at jeg er overbevist om, at jeg da må have lus. Det har jeg bare ikke. Så nu håber jeg på, at Peeling Shampoo kan dæmpe den irriterede hovedbund, jeg render rundt med.
Har du prøvet nogle af Pudderdåsernes produkter? Hvilke resultater har du opnået?
PS: Læs flere pleje- og beauty-indlæg her.
Skriv et svar