Jeg synes selv, at det kan være så hyggeligt at se, hvad andres børn (og de voksne selv, for den sags skyld) har fået i julegave. På en eller anden måde fascinerer det mig hvor forskellige ting, vi kan blive lige glade for. Og så er det selvfølgelig også en inspiration – og nogle gange en reminder om, at dét mangler man da faktisk også selv. Især, når det gælder børn, ved jeg, at mange er glade for inspirationen. Gode idéer til gaver eller til, hvad man evt. kan introducere sine børn for. Så her får du at se, hvad mine børn har fået i julegave. Rosa på 2 år og 8 måneder og Huxi på 11 måneder – blot for at give en idé om aldersgruppen.

Rosas julegaver
Gurli Gris: Rosa er stadig stor fan af Gurli Gris, selvom der nu godt kan gå lidt tid imellem, at hun ser det. I nissegave fik hun noget Gurli Gris sengetøj, som hun straks forlangte at få på dynen. I julegave fik hun så en paraply, en rygsæk og et sæt med madkasse + drikkedunk, alt sammen med Gurli Gris motiv. Hun puttede straks sættet i tasken, fik rygsækken på og slog paraplyen op. Hun glæder sig vist til at tage det rigtigt i brug.
Læs også: Juleaften 2020

MagnaTiles: Når vi har haft besøgt min ekstrafamilie, har Rosa fået timer til at gå med min “lillebrors” gamle MagnaTiles. Så i år slog nogle stykker i min familie sammen og forærede hende dette sæt med 110 dele i. Dét gik hun straks i gang med, da hun havde åbnet det.
Schleich: Dyr er et hit og Schleich dyrene kigger hun tit på, når vi er i legetøjsbutikken. Det er ikke længe siden, at hun købte en gorilla og begyndte at kigge på de mange Horse Club æsker. Til jul fik hun dette sæt og en Pegasus hoppe.

Udover dét, fik hun en sanddyrs-dinosaur, som var fra Huxi. Hele december havde hun desuden snakket om, at hun ønskede sig et grønt tæppe. Som julemanden skulle komme med. Hun fik sit grønne tæppe og hun bruger det hver dag. Både til at putte og til at gemme sig under.
Huxis gaver
Det var lidt svært at finde på gaveønsker til Huxi. Han har jo i forvejen legetøj henvendt til hans nuværende alder, fordi vi har gemt Rosas babylegetøj. Alligevel er der et par ting, han er fascineret af. Alle de “forbudte” ting. Fars PS-controller, fjernbetjeningen – og så har han en fest hver gang, jeg tænder støvsugeren.

Støvsuger, controller og fjernbetjening: Alle de ting fik han faktisk. Dog har han ikke fået fjernbetjeningen endnu, da den blev sendt af sted for sent til at nå frem. Støvsugeren har vi gemt lidt væk, idet den er ret stor ift. hans alder. Vi venter nok med at pakke den ud til han kan gå uden støtte. Controlleren er han meget begejstret for. Han er fascineret af dens lyde og alle knapperne. Han leger med den hver dag og smiler stort over den.

Dukke, biler og rygsæk: Rosa snakkede hele december om, at hun ville give Huxi en dukke i julegave. Det fik hun altså lov til og var selv med i butikken for at vælge. Huxi fik også en lille autocamper og en B-Beez bil med et bundt nøgler fastgjort, så det rasler. Sidstnævnte tror jeg dog, at vi bytter, da han i forvejen har 2 lignende ting. Og så fik han også en Manchester United rygsæk – ret god timing, når nu vuggestuestart venter forude.

Tøj: Begge børn fik desuden lidt nyt til garderoben. For lidt tid siden rykkede Huxi, nærmest natten over, op i str. 80 og har især manglet body’er og natdragter. Rosa burger 98/104 og bluser og trøjer skal være 104, så det fik hun heldigvis lidt af.
Hvad har dine børn fået i julegave?
Skriv et svar